“Jeg hjælper mennesker i mistrivsel med at få det godt med sig selv og hinanden, gennem kærlige samtaler og personlig vejledning.“
Familiebånd v/Ellen Vestergård
Terapi i Ballerup & omegn
Velkommen til Familiebånd – et trygt rum til at dele tanker og følelser.
Professionel & nærværende psykoterapi i Ballerup og omegn
Mit navn er Ellen Vestergård, og jeg er uddannet familie- og psykoterapeut fra Blackbird Institute samt medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF). Derudover er jeg uddannet pædagog og familierådgiver og har studeret pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet.
Jeg tilbyder psykoterapi i Ballerup og omegn til både enkeltpersoner, par og familier. Min tilgang er anerkendende, omsorgsfuld og fordomsfri. Jeg møder dig i øjenhøjde og ser dig som det menneske, du er – med respekt, nærvær og plads til det, der fylder.
Psykoterapi alle ugens dage kl. 9–21
– også om aften og weekenden
Hos mig finder du fleksible åbningstider, der passer til din hverdag. Jeg har åbent alle ugens dage fra kl. 9 til 21
– også aftener og weekender. Det betyder, at vi kan aftale en tid, når det passer dig bedst, uanset om du har brug for behandling efter arbejde, i en travl hverdag eller i ro og mag i weekenden.
Terapi med fokus på relationer og trivsel
Relationer har stor betydning for vores livskvalitet. Hvis vi ikke trives i vores forhold til partner, forældre, børn eller søskende, kan det skabe uro og mistrivsel. Jeg hjælper dig med at forstå og bearbejde de udfordringer, du står over for, så du kan opnå mere glæde og tryghed i dine relationer.
Jeg modtager løbende supervision og følger Dansk Psykoterapeutforeningens etiske retningslinjer. Alt, hvad vi taler om, er fortroligt.
Parterapi
Parterapi med fokus på bedre kommunikation, redskaber og personlig vejledning for et trygt og tillidsfuldt forhold.
Individuel terapi
Individuel terapi, der hjælper dig med at forstå og forbedre dine relationer, finde glæde og skabe sundere forbindelser. Jeg tilbyder også online møder, hvis det føles bedre for dig, eller du bor langt fra mig.
Familieterapi
Familieterapi fokuserer på mellemmenneskelige processer, der styrker familiens trivsel, med tid til samtale og gensidig forståelse.
Lad os tage en snak
Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte mig, enten på mail, tlf. eller sms, hvis du har spørgsmål eller brug for at aftale en tid til samtale.
Jeg vil også sende dig en sms-påmindelse inden vores aftale.
